torsdag den 29. april 2010

Syg igen - men hårdere ramt

August har været syg siden mandag eftermiddag. Vi tog til vagtlægen mandag aften med en meget febersyg dreng. Vi troede der var noget på lungerne. Vagtlægen havde naturligvis aldrig hørt om mbl-mangel, mente ikke der var grund til at bruge Citromax og iøvrigt mente hun ikke August var syg. Tog dog en test der viste at han ikke have halsbetændelse.

Tirsdag morgen tog min mand August med til egen læge. August havde både lungebetændelse og blærebetændelse. Feberen var stadig meget høj. Heldigvis har min mand ferie i denne uge, men omvendt det er bare så synd for ham at han igen igen igen skal bruge sin ferie på at passe sygt barn. Mest af alt fordi han virkelig trænger til ferie også! Men når nu ikke det kan være anderledes, så er det jo godt, at han har fri lige når det ramler.



Status er, at August har været meget syg denne gang. Så syg, at han ikke har spist overhovedet, ikke villet lege eller rende rundt, hvilket han normalt plejer. Han har haft høj feber hele ugen og har det stadig og så har han simpelthen ikke kunne finde ro om aftenen. Han har sovet efter kl. 22 hver dag, hvilket jo naturligvis er hårdt, og oveni har jeg haft en ganske sindsyg arbejdsuge, som jeg nok skal lade være at komme nærmere ind på.

Pyha... Vi trænger til fornyet energi !!

3 kommentarer:

  1. åhh det lille pus :-(

    Jeg kan blive skide sur over de vagtlæger!
    hvorfor er det de altid skal være sådan?
    hvorfor H.... kan de ikke bare engang imelllem acceptere at vi som forældre for H... kender vores unger og ved "den" er helt gal??

    Jeg håber lille svesken snart er frisk igen :-)

    Vi - eller rettere sagt Rasmus hev jo også desværre en lungebetændelse til sig i sidate uge :-( og røg op på 41 i feber :-(
    men han er heldigvis frisk igen, problemet er så nu at han skal testes for at være pensillin allergiker og absolut ikke må behandles med det uden at være indlagt, så jeg frygter vi skal diskutere med en vagtlæge at han IKKE må få pensillin, hvis han bliver syg inden vi har fået ham testet...

    Bortset fra det, så har jeg været i dialog med immun defekt foreningen omkring Rasmus mbl tal, og har fået beskeden "de er ikke 100% sigende selvom de er høje, der skal flere test til" så vi hopper på vognen igen og får taget nogle flere test af ham...

    men jeg har tilmeldt mig som bruger på immun defekt foreningen og kan kun anbefale I kommer med på vognen der inde, der er mange gode indlæg...

    SvarSlet
  2. Tak for det søde!!

    Og TAK for linket - der vil jeg ind og kigge!!

    SvarSlet
  3. Åhh lille mus håber sørme han snart er frisk igen.

    Ang. vagtlægerne jeg har bare ikke de store problemer med dem, tror efterhånden de kender mig alle sammen :)

    Rigtig god bedring med August.

    Knus Henriette

    SvarSlet