lørdag den 24. april 2010

BULE- og LUNEBANDEN

Jeg har en internetbutik - http://www.uniqrea.dk/, hvor jeg syer, strikker, hækler, tapetserer m.m. sammen med min søde svigermor. Alt hvad vi laver er unikt, og der vil derfor aldrig være to ens ting at finde på vores side. Nå men det jeg egentlig vil hen til er, at vi har lavet et nyt produkt, med henblik på de små i familien, og et produkt, som jeg i den grad selv har været glad for til min lille mbl-dreng.

Det drejer sig om BULE- og LUNEBANDEN.

Buleposen lægges i fryseren, og der vil ikke gå mere end ca. 6 timer, så er posen kold nok til at kunne lindre en bule hos de små. Fordelen ved denne er, at den ikke bliver iskold, som en ispose – giver altså ikke forfrysninger – og det er ikke nødvendigt at pakke den ind i yderligere stof inden den holdes eller puttes på det ”ømme punkt” - den har en god kølende effekt.


Luneposen lægges i microovnen i ca.30 sek. el. i en almindelig ovn. Luneposen kan bruges til at lindre ømme muskler og led efter eventuelle fald hos de små, dårlige øre m.m. Den kan også bruges til at lægge i fodenden af barnevognen, for at lune de små fødder, ligesom den også kan bruges af mor, hvis hun eksempelvis har brystbetændelse ved amning eller til menstruationssmerter.

De to poser er super gode til vores mbl-børn, da de virkelig lindrer ørersmerter, ledsmerter og mavesmerter m.m.

Hvis I vil se mere, kan I klikke her: http://www.uniqrea.dk/?p=productsList&iCategory=111


2 kommentarer:

  1. Super søde :-)
    hvis det er kan jeg lægge et link i de forums jeg "bevæger" mig i :-)

    Du siger bare til hvis det har interesse :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du sød - det må du da meget gerne :-) :-)

    SvarSlet